BYEN VED FJORDEN

Holbæk er en fjordby beliggende på Nordvestsjælland, ca. 60 kilometer fra København. Med sine 27.579 indbyggere (2016) er den Nordvest-sjællands største by. Byen er hovedby i Holbæk Kommune og tilhører Region Sjælland. Holbæk er vokset op omkring det tidligere Holbæk Slot, der blev grundlagt i 1236 af Valdemar Sejr og byen fik købstadsrettigheder i 1287. Om navnet er der to teorier. Enten er det en omskrivning af ”Den hule bæk” refererende til den bæk, der i middelalderen løb gennem byen, eller også er det ”Den hellige bæk”. Faktisk findes udløbet af en lille bæk vest for havnen med navnet Hulbæk.

Holbæk har trafikale forbindelser til København og Roskilde via motorvej og jernbane, hvorfor en stor del af byens erhvervsaktive er beskæftiget udenfor kommunen. Byens opland findes primært i Odsherred, hvortil der også føres en jernbane, Odsherredsbanen, med endestationer i Holbæk og Nykøbing Sjælland. Indtil starten af 1960’erne var Holbæks udstrækning syd for jernbanen stærkt begrænset, men ekspansion af både boliger og erhverv har strakt byen over de sydlige marker. Siden 1980’erne har Holbæk været en af de hurtigst voksende større byer i Danmark, og byen var blandt de fem hurtigst voksende i 2000’erne.

Adresse Nr. Grund m2 Bolig m2 Tegning Pris Status
holbaek1 holbaek2
holbaek1 holbaek1
holebaek-new
holbaek1 holbaek1